Svend Andersen Værktøj A/S blev grundlagt i 1980 og er i dag en moderne højteknologisk værktøjsfabrik med ca. 30 ansatte. Virksomheden ligger i naturskønne
omgivelser midtvejs mellem Viborg og Skive og har 2000 m2 bygninger fordelt på 1800 m2 produktion og 200 m2 salg- og administration.
SAVs filosofi er:
at levere intelligente og problemfrie værktøjsløsninger
at forsyne vore kunder med udstrakt service - fra start til sidste skud
at levere kompetent rådgivning gennem dygtige og engagerede medarbejdere
Samarbejde og umulig leveringstid - En solstrålehistorie
På kun 8 uger har SAV fremstillet 3 stk. 4 cavitets trykstøbeværktøjer til Teleflex i USA, der skal producere pedal-sæt til en Golf bil.
SAV modtog 3D-filer den 25. juni 2007 og på trods af sommerferie i denne periode lykkedes det at nå den leveringstid kunden ønskede: 24. august 2007.
Stort set alle medarbejdere hos SAV udskød og flyttede allerede planlagt ferie. Det er SAVs specielle team-spirit; dygtige og engagerede medarbejdere der gjorde
denne ordre mulig. Værktøjerne skal produceres hos Solna Pressgjuteri i Stockholm.
"Da jeg den 15. august bekræftede at alle 3 værktøjer ville blive leveret planmæssigt den 24. august 2007 udtalte Solna at hverken de eller
Teleflex faktisk havde troet det var muligt at klare den ønskede og lovede leveringstid, så stor var deres glæde og tilfredshed"
- udtaler Anders Boren der er projekt Manager for SAV på trykstøbning i Sverige.